Sol Kjøk stiller ut i Galleri Oxholm, København

Sol-Kjok_2_lille2-376x724[1]
PETER MAX-JAKOBSEN
SOL KJØK

IN THE AIR
Dobbeltudstilling med Peter Max-Jakobsen & Sol Kjøk i Oxholm HALL og Galleri
”Newton og Leibniz opdagede begge differentialregning, ligesom Charles Darwin og Alfred Russel Wallace begge opdagede Evolutionen. Tre matematikere ”opfandt” decimalbrøker, og oxygen blev opdaget af Joseph Priestley i Wiltshire i 1774 og af Carl Wilhelm Scheele, i Uppsala, et år tidligere. I Frankrig blev farvefotografiet blev opfundet af både Charles Cros og Louis du Hauron på samme tid, og logaritmer blev opfundet af John Napier og Henry Briggs i England og af Joost Bürgi i Schweiz. Der var fire uafhængige opdagelser af solpletter, alle i 1611; nemlig af Galileo i Italien, Scheiner i Tyskland, Fabricius i Holland og Harriott i England. Fænomenet ’samtidig opdagelse’ – hvad videnskabshistorikere kalder ”multipler” – forekommer faktisk ekstremt ofte. ”
Uddrag af artikel “In The Air” af Malcolm Gladwell in The New Yorker, 12. maj, 2008
Ideen til dobbeltudstillingen, IN THE AIR, med den danske kunstner, Peter Max-Jakobsen, og norske Sol Kjøk (bosat i New York), opstod, da Jens Olof Hegnhøj, kunstsamler og ejer af Galleri Hegnhøj & Blyme i København, henledte Peter Max-Jakobsens opmærksomhed på Sol Kjøks værker. Med flere værker af Max-Jakobsen i sin samling var Hegnhøj ganske velkendt med den danske kunstners billedsprog, og han var slået af den dybdegående lighed mellem de to kunstneres universer. Derfor sendte han Max-Jakobsen et link i selskab med det korte spørgsmål: ”Kender du hende?”
Der er utallige eksempler på kunstnere, der trods vidt forskellige geografiske placeringer, producerer værker, der ligner hinanden. Typisk får den mest kendte kunstner al æren som den ”originale”, mens de andre bliver set som rent plagiat. Skønt dette rent faktisk er tilfældet i visse situationer, hvordan kan vi forklare, at disse to kunstnere, der bogstaveligt talt bor på hver sin side af jorden, adskilte og
ubekendte med den andens værker, producerer malerier, der på flere forskellige niveauer er skræmmende lig hinanden?
En mulig forklaring kan findes i en anden del af Malcolm Gladwells artikel i The New Yorker:
”En af de første omfattende lister af multipler blev sat sammen af William Ogburn og Dorothy Thomas i 1922, og de fandt omkring et hundrede og otteogfyrre store videnskabelige opdagelser, der passede ind i multiple-mønstret. […] det rene og skære antal af multipler kunne kun betyde en ting: videnskabelige opdagelser må på en eller anden måde være uundgåelige. De må være i luften, som et produkt af det intellektuelle klima på et specifikt sted og tidspunkt.  Det skulle derfor ikke overraske os, at differentialregning blev opdaget af to mennesker på det samme historiske tidspunkt. […] Leibniz og Newton har måske aldrig sat sig ned sammen og delt detaljerne i deres opdagelser, men de færdedes i det samme slags intellektuelle miljø. ’Alt det fundamentale arbejde var klaret – der var bare nogen, der skulle tage det videre og sætte det sammen’, skriver Jason Bardi i bogen, The Calculus Wars, en gennemgang af ideens udvikling. ’Hvis Newton og Leibniz ikke havde opdaget det, så ville en anden.’ Differentialregning var simpelthen i luften.”
Udstillingen vises til og med søndag d. 1 juni
For ytterligere info klikk her
GALLERI OXHOLM, RAVNSBORGGADE 5 & 6, 2200 KBN N